Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Dialogkaffe – Özlems kamp mod had og splittelse

september 6, 2019 @ 10:00 am 12:00 pm

Det bliver en alletiders dag med fis og ballade

Tag din baby under armen og mød op til endnu et spændende foredrag i Barselsakademiet KBH.

Vi lever i en tid, hvor splittelse, mobning, fordomme, diskrimination, trolling, eksklusion, polarisering (…) fylder rigtig meget. Det fylder meget i nyhederne og på den politiske arena, og det fylder meget på de sociale medier, hvor de fleste af os færdes som privatpersoner.

Hvis man stikker hovedet frem, må man forvente hug – og de fleste af os har formentlig efterhånden erfaret, at selv de mindste dryb i vandoverfladen kan sætte et helt ocean i oprør.

De færreste har dog været genstand for så megen hetz, trusler og offentlig udskamning som tidligere politiker for SF og nu professionel brobygger, Özlem Cekic. Alligevel insisterer hun stædigt på, at dialog fremmer forståelsen – og især dialog med dem, man umiddelbart har allermindst lyst til at tale med.

“Dialogkaffe” var nomineret til årets ord i 2018, og det kan Ted Talk-stjernen Özlem Cekic tage æren for. Hun har rejst verden rundt med sit opråb om dialog i en tid, hvor splittelse synes for alvor at have vind i sejlene – men den 6. september vender hun blikket mod Frederiksberg, hvor hun besøger en eksklusiv forsamling forældre og babyer i Barselsakademiet KBH.

Praktisk:
– Book billet til 75 kr på Barselsakademiet@gmail.com (gratis for medlemmer af DM. Dog skal der bookes billet uanset hvad). Betaling skal ske umiddelbart efter booking, da billetten ellers kan videresendes til ventelisten.
– Du kan også betale 250 kr og købe adgang til de fire sidste foredrag i akademiet, eller 200 for tre.
– Billetten inkluderer friskbagte boller og kaffe.
– Foredraget finder sted hos Dansk Magisterforening på Lindevangs Alle 2, 1. sal, lokale 3.
– Der er elevator til lokalet, men den har kun plads til én barnevogn, så vær der gerne i god tid.
– Lokalet er åbent fra kl. 9.30. Oplæg kl. 10-11. Hygge, snak og debat med hinanden fra kl. 11-12.

75kr.

Barselsakademiet

Dansk Magisterforening

Lindevangs Alle
Frederiksberg, Danmark
+ Google Maps