september 27, 2023 @ 10:00 am - 11:00 am
Tilhængerne af atomkraft har haft vind i sejlene overalt i EU, siden invasionen af Ukraine og boykotten af Rusland udløste en europæisk energikrise. Det gælder også herhjemme, hvor der for første gang i nyere tid er et flertal for at satse på atomkraft. Samtidig gør klimakrisen og biodiversitetskrisen det stadig mere påtrængende at gennemføre en omlægning til grøn energi hurtigst muligt.
Bogen Alt det ingen har fortalt os om atomkraft er en tour de force gennem alt det, vi troede, vi vidste om atomkraft, men som tit viser sig at være forkert. Fx findes det ikke et eneste eksempel på, at kvinder, der har været udsat for selv meget høje doser radioaktivitet, har født ”sjove børn” med handicap af den grund.
Atomkraft er et af de emner, som de fleste har meget stærke holdninger til, men som der er forsket meget lidt i. “Det er for farligt” eller “Det er for dyrt”. Men hvor farligt er det egentlig, og hvor dyrt er det? Hvad er det for fakta, vi hænger vores argumenter op på?
Bliv meget klogere på atomkraft, når forfatter Hans Jørgen Nielsen besøger Barselsakademiet den 27. september på Bette Cafe, Guldbergsgade 11.

