- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Aydin Soei: danske fædre med minoritetsbaggrund
september 3, 2020 @ 10:00 am – 11:50 am
Tag din baby under armen til endnu et spændende foredrag i Barselsakademiet – på Frederiksberg og virtuelt i hele landet på Zoom.
Det er en stor fornøjelse at kunne byde velkommen til Aydin Soei endnu engang i Barselsakademiet. Sidst talte han om radikalisering og unge på kanten, hvilket også er det emne, vi typisk hører ham tale om som ekspert i diverse medier.
Når han vender tilbage til akademiet til september er det imidlertid som forfatter på sin nye bog Fædre, som handler om faderskabet hos danske mænd med etnisk minoritetsbaggrund.
Fem fremtrædende mænd i det danske medielandskab fortæller i hudløst ærlige samtaler med Aydin om deres baggrund, om deres forhold til egne fædre, og hvad de kan tage med sig videre i deres rolle som far. Tilsammen tegner de et portræt af den første generation med etnisk minoritetsbaggrund, som for alvor er rundet af Danmark.
Køb bogen i din lokale boghandel og tag den med til foredraget, så Aydin kan signere den.
– Det fysiske foredrag er forbeholdt forældre på barsel. Det virtuelle er for alle.
– Det fysiske foredrag finder sted på Frederiksberg med plads til ca 50 voksne med baby(er). Kaffe og lækkert brød fra Brødflov er inkluderet i prisen.
– Det er muligt at tage barnevogn med op i lokalet, men der er ikke plads til alle, så overvej lift eller vikle i stedet, hvis det er muligt.
– Køber du adgang til det fysiske foredrag, modtager du også link til det virtuelle, hvis nu det kniber med at komme afsted om morgenen.
-Billet:https://billetfix.dk/en/e/aydin-soei-danske-fdre-med-minoritetsbaggrund-1/
– Er du medlem af DM, kommer du gratis med. Fra uge 31 2020 vil du kunne finde en rabatkode på DM’s hjemmeside, som du indtaster ved billetkøbet.

