- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Damer, der var for meget v/ Sara Alfort
(Udsolgt til det fysiske foredrag)
Damer der var for meget fortæller historien om en flok skandinaviske kvinder, der var med til at bane vejen for det samfund, vi har i dag.
Vi følger dem i perioden fra 1884 til 1919, hvor de ikke bare var i opposition til samfundets gældende moral og rigide konventioner, men også til den organiserede kvindebevægelse, der i begyndelsen både var konservativ og moraliserende.
Bogens kvinder var ikke organiserede, men de kendte hinanden på kryds og tværs. De var enere, der var før deres tid. De var divaer for fuld udblæsning, der inspirerede, provokerede, skændtes og støttede hinanden. Set som en samlet flok skubbede de til grænserne for, hvad man kan sige og skrive, grænserne for, hvad en kvinde kan og burde, og grænserne for, hvad der er skamfuldt og moralsk forkert.
Bliv meget klogere på fortidens frontløbere med forfatteren bag bogen, journalist Sara Alfort.
Foredraget er forbeholdt forældre på barsel, som kan tage deres barn med til foredrag uden at skulle have dårlig samvittighed over dets lyde og behov. Men alle med interesse for emnet er naturligvis velkomne.
Klik her for billet – online på Zoom eller fysisk på Nørrebro.


