- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Pelle Dragsted: Nordisk Socialisme
marts 24, 2023 @ 11:00 am – 11:55 am
I foråret 2023 sætter Barselsakademiet fokus på samfundet i litteraturen.
I marts besøger politiker Pelle Dragsted os. Han vil fortælle om sin bog Nordisk Socialisme, som kommer med en række bud på, hvordan den fremtidige demokratiske økonomi ser ud.
Verden er i forandring, og det er den klassiske opfattelse af den kapitalistiske økonomi også. Faktorer som klimaforandringer, finanskriser og stigende økonomisk og social ulighed bidrager alle til, at der er opstået tvivl om den klassiske kapitalistiske økonomi. Idéen om demokratisering af økonomien udspringer også af de ovennævnte udfordringer, men her melder der sig også nye spørgsmål: Er det overhovedet muligt at styre økonomien på en mere demokratisk måde? Hvordan påvirker det ejerforholdene over eksempelvis banker og virksomheder? Og hvordan er det muligt at skabe en økonomi, der bedst muligt tilgodeser den enkelte og deres behov?
Foredraget henvender sig primært til forældre på barsel, men alle med interesse for emnet er velkomne.
Klik her for billet til det fysiske foredrag på Nørrebro eller til den online streaming på Zoom.

