Er der plads til vrede i samtalen? (KBH + online)

Verden over er den unge klimaaktivist Greta Thunberg blevet et velkendt ansigt på vredens mobiliserende kraft: ”How dare you” hvæsede hun af verdens ledere i 2019 i en tale, der efterfølgende har fået kultstatus, og med sine vrede retorik har hun mobiliseret millioner verden over i klimakampen. 

Thunberg bliver dog også mødt med massiv kritik, og hendes retoriske spørgsmål giver genlyd i kritikken af hende:
Hvor vover du, Greta Thunberg, at skælde ud på de voksne? Vrede kritikere argumenterer for, at Thunberg skader klimasagen med sin vrede retorik, at den er et tegn på at hun er ’mentalt forstyrret’ eller at hun burde passe sin skole i stedet for at skælde ud på de voksne. Kritikken hæfter sig ved hendes autisme-spektrum-diagnose, hendes alder og hendes køn.

Kritikken af Thunberg lyder som et ekko af en historisk tendens til at fordømme vrede både som følelse og udtryksform, der løber som en rød tråd gennem vestlig tænkning og kultur. Kritikkens fokus på Thunbergs alder, diagnose og køn kan
ligeledes ses som en forlængelse af en historisk tendens til at problematisere og sygeliggøre kvinder og minoriteters følelser.

Hvilken rolle spiller vrede i vores samtids politiske kampe? Hvem har lov til at være vred? Og hvad kan vi lære af at lytte til vrede – vores egen og andres? Disse og flere spørgsmål kan du blive klogere på, når ph.d.-kandidat i retorik Frida Hviid Broberg giver indblik i sin forskning om vrede og sociale bevægelser med aktuelle eksempler fra klimakampen og andre af vores samtids største sociale bevægelser.